udrensning

<- TILBAGE

Udrensning til kikkertundersøgelse

Herunder følger der vejledninger til udrensning forud for de forskellige kikkertundersøgelser.

OBS!

  • Fejler du nogle alvorlige sygdomme (ex. hjerte- lunge- eller nyresygdomme) er det vigtigt at oplyse ved booking af undersøgelse, da der kan være forholdsregler
  • Under udrensning bliver afføringen vandig og man vil miste væske – husk at drikke rigelig væske !
  • Udrensningsmidler bliver lagt på apotekernes receptserver i dit navn, så du kan hente det i god tid (gratis).
  • Afviges der væsentligt fra vejledningerne er der øget risiko for at undersøgelsen ikke kan gennemføres og må gentages på et senere tidspunkt.

Udrensning til Koloskopi

Udrensning til kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (Koloskopi) er nødvendig for at kunne foretage undersøgelsen. Udrensning foregår i døgnet op til undersøgelsen og kræver at man er derhjemme med let tilgængelighed til toilet. Det er normalt at have mange toiletbesøg i døgnet før kikkertundersøgelsen hvor man udrenser tarmen.

Herunder følger en beskrivelse af processen.

Væsker man kan indtage imens man er under udrensning:

  • Vand
  • Klar suppe og bouillon
  • saftevand / sodavand / Juice
  • Sort kaffe og Te (uden mælk el. lignende) men gerne med sukker

2 dage før undersøgelsen

Vi anbefaler at man i døgnet 2 dage før undersøgelsen undgår groft brød, kerner, mælkeprodukter og kød fra firbenede dyr (Ko, Gris etc.). Spis gerne kylling og fisk.

Dagen før undersøgelsen

Der indtages kun flydende væsker fra ovenstående liste i dette døgn.

07.00 – 09.00: min. en 1/4L væske (fra listen herover).

09.00: Indtag 2stk dulcolax/toilax og 1 brev picoprep opblandet i min. 120mL koldt vand, juice eller lignende.

09.00-17.00: Drik min. 1L væske (fra listen herover)

17.00: Indtag 2 stk. dulcolax/toilax og 1 brev picoprep opblandet i min. 120mL koldt vand, juice eller lignende.

17.00-22.00: Drik min. 1L væske (fra listen herover)

22.00-næste morgen: Du må gerne indtage væsker (fra listen herover) men det kan resultere i flere toiletbesøg (end nødvendigt) og deraf dårlig søvn. Når du vågner næste morgen (på undersøgelsesdagen) kan du også drikke væske (fra listen herover) indtil 2 timer før undersøgelsen.

Undersøgelsesdagen

Tag fra morgenstunden et klyx (min. 2 timer før undersøgelse).

Udrensning til Sigmoideoskopi

Udrensning til kikkertundersøgelse af den nederste 1/3 af tyktarmen (sigmoideoskopi) er nødvendig for at kunne foretage undersøgelsen. Herunder følger vejledning for udrensning. Al medicin ligges på apotekernes receptserver i dit navn og kan hentes (gratis) efter du er blevet booket til undersøgelse.

Dagen før undersøgelsen

08.00: tag 2 stk. dulcolax/toilax

18.00: tag 2 stk dulcolax/toilax

På undersøgelsesdagen

Tag klyx 2-3 timer før undersøgelsen

Udrensning til Anoskopi / behandling af hæmorider eller Marisker

Tag Klyx 2 timer før undersøgelsen / behandlingen

<- TILBAGE